Menu Luk
Spar 20,- pr. flaske ved køb af 3 flasker

Riecine Chianti Classico DOCG 2018

DKK 169,00

Vivino
Luca Gardini
99/100 point højeste score
Tilbud
  v/3 + stk. DKK 149,00
Varenummer (SKU): 703 Kategorier: , , , , , , , ,

Riecine Chianti Classico har en duft og smag hvor man både finder saftige, sorte kirsebær og en subtilt krydset toscansk profil. 2018 er forrygende og forførende saftig, sund Chianti, hvor lethed og intensitet ubesværet går hånd i hånd; en pletskud fra vinmager Alessandro Campatelli, der har begået en ballerinavin med alt på rette plads.

Riecine er økologisk topproducent i Gaiole in Chianti, der laver elegante, drikkeglade vine på 100 % Sangiovese med stor renhed, elegance og virkelig sans for terroir. Vinene oser af Toscana og Sangiovese. Kraftig selektion og grundig markpleje fra de højest beliggende marker i zonen giver sunde vine, der ikke fornemmes tungt ekstraherede; Riecine er meget bevidste om at bevare druens elegante profil.

Et smagfuldt gennemrenoveret vinhus står mål med med ambitionerne. Sangiovese-druerne håndhøstes og listes efter håndsortering ned i 5.500 L Nomblot betongæringstanke. Alle parceller vinificeres og lagres separat for maksimal kontrol og frihed. Efter knap 14 dages maceration lagres vinen godt et år på franske tonneaux samt et par store, ovale Grenier-fade.

Riecine Chianti Classico har ultrafine tanniner og den iboende saftighed giver en uimodståelig cocktail af drikkeglæde, som råber på enkel, kærlig mad. Vinen er frugtig og drikkeklar allerede ved frigivelsen, men den klarer også snildt 10 år på langs.

Bør serveres ved stuetemperatur, ca. 14-17° alt efter temperament og årstid.

Producent

Riecine

Region

Toscana

Land

Italien

Drue

100% Sangiovese

Vintype

Rødvin

Årgang

2018

Lukning

Korkprop

Størrelse

Standardflaske, 75 cl

Alkohol

14.0%

Drikkeklar

Kan nydes nu og frem til 2025

Du skal være over 18 år for at besøge denne hjemmeside.

Er du over 18 år?

Ja! luk mig ind

Desværre, ikke endnu